Scroll Top
19th Ave New York, NY 95822, USA

Den bæredygtige forretningsmodel

Værktøj lavet i samarbejde med zeal ApS

Fra bogen “Isbjerget & den bæredygtige iværksætter” s. 75-88

Den bæredygtige forretnings- model

Værktøj lavet i samarbejde med zeal ApS

Fra bogen “Isbjerget & den bæredygtige iværksætter” s. 75-88

Den bæredygtige forretningsmodel

Den bæredygtige forretningsmodel tager afsæt i den cirkulære økonomi. Dvs. at der arbejdes ud fra et syn på verden, hvor alt hænger sammen og alt er forbundet. Derfor gør alt hvad vi gør, alle vores aktiviteter pg handlinger, en forskel for andre. Negativt såvel som positivt.

Den bæredygtige forretningsmodel arbejder med tre bundlinjer. Den økonomiske bundlinje, den menneskelige bundlinje og den miljømæssige bundlinje. Målet er at nå et samlet resultat, som er positivt. Det vil sige at man kontinuerligt arbejder for at balancere alle tre bundlinjer, og ikke tillægger en bundlinje mere værdi end de andre. Det er altså ikke en bæredygtig forretningsmodel, hvis man går på kompromis med mennesker eller miljøet for økonomiens skyld.Modellen fokuserer på både langsigtede og kortsigtede resultater, såvel som direkte, interne ressourcer og indirekte, eksterne ressourcer, som påvirker og bliver påvirket af forretningsmodellen.

Formålet med modellen er, at alle bundlinjer bliver positive. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at enhver virksomhed indgår i et større økosystem, så der vil være elementer som du ikk har indflydelse på og som påvirker bundlinjen negativ. Det samlede økosystem for en bæredygtig virksomhed omfatter alt fra det omkringliggende lokale samfund, nærmiljøet hvor dine aktiviteter udspiller sig, dine eventuelle ansatte og deres langsigtede mål, som du hele tiden bevæger dig tættere på ved løbende at påvirker dit nærmiljø og derigennem opnå forandring.

Selvom de tre bundlinjer har været kendt siden 1994, da de først blev beskrevet af John Elkington, er der i dag ikke mange virksomheder, som reelt arbejder med konceptet i deres forretningsudvikling. Indtil nu har det været almindelig antaget at virksomheder, der seriøst arbejder med tre bundlinjer, er nonprofitorganisationer, velgørenhedsorganisationer eller almennyttige foreninger. Det er blandt andet resulteret i at vi antager at enhver for-profit virksomhed alene har til formål at generere økonomisk profit for egen vindings skyld, mens alle øvrige mål er sekundære. I virkeligheden kan nonprofitorganisationer generere omsætning lige så vel som for-profit virksomheder kan prioritere mål om miljø og mennesker lige så højt som deres økonomiske mål. Det hele handler om iværksætterens formål med virksomheden. 

Den bæredygtige forretningsmodel udfordrer ikke bare den lineære økonomi, men hele den måde hvorpå det økonomiske system er opbygget i dag. Private investorer og offentlig investeringsfonde ser primært (hvis ikke alene) på en virksomheds forventede økonomiske output og vækstpotentiale, så det kan være svært for den bæredygtige iværksætter at kommunikere sin forretningsmodel og opnå anerkendelse i det etablerede system. Du skal dog ikke miste modet! Der dukker flere og flere investorere op, som gerne vil investere i en langsigtet og cirkulær forretning, hvor målet i sig selv ikke er vækst, men er positiv impact på verden. 

For dig som bæredygtig iværksætter handler det derfor om at finde de rigtige samarbejdspartnere, som forstår konceptet, deler dine værdier og gerne vil supportere den effekt som du søger at få på verden. De går ofte under betegnelsen impact, zebra eller grønne investorere.

Når det lykkes dig at få de rigtige investorere, er det afgørende at du forstår alle delene i din bæredygtige forretningsmodel og ikke mindst, hvordan de hver især påvirker hinanden. Det er for eksempel vigtigt at du kan forklare , hvordan gevinster på den menneskelige og miljømæssige bundlinje ofte på lang sigt også giver gevinster på den økonomiske bundlinje.

Er du dygtig til at skabe plus på den menneskelige bundlinje sparer du som regel penge på at trække og fastholde dine medarbejdere, du bruger også færre penge på at håndtere intern trivsel og du `vinder´som regel en del gratis markedsføring fordi de fleste, som kommer i kontakt med din virksomhed, anbefaler dig, dit produkt og din service til andre. På den miljømæssige side vil du på den lange bane undgå at blive ramt af en eventuel CO2-skat, du har færre eller ingen omkostninger til deponi af affaldsstoffer, du slipper for at betale for aflad på flyrejser og unødvendig transport osv.

Skaber du værdi for dig eller skaber du merværdi for alle?

I modsætning til den traditionelle forretningsmodel handler den økonomiske bundlinje i den bæredygtige forretningsmodel ikke kun om virksomheden egen økonomi, Med de cirkulære briller på ser man på sin interne økonomi, samtidig med at man ser på hvordan man skaber merværdi for det samfund og det økosystem, man er en del af. fungere den interne økonomi i virksomheden kun, hvis underleverandører, medarbejdere eller samarbejdspartnere presses på prisen, er modellen ikke bæredygtig på den lange bane.

Derfor er det lige så vigtigt at se på, hvor man forventer at de finansielle ressourcer der skal til for at drive virksomheden skal komme fra, som det er at se på., hvor de finansielle ressourcer som indtjenes, skal ´gå`hen. Hvem samarbejder du med som virksomhed, hvem investere din virksomhed sine penge i? Når en virksomhed som arbejder med en bæredygtig forretningsmodel, vælger sine leverandører og samarbejdspartnere er det altså med fokus på om disse aktører deler det cirkulære perspektiv og dermed kan tilføre det samlede økonomiske økosystem værdi.

Øvelse: Hvad er din økonomiske bundlinje?

Hvor kommer pengene fra?
Start med at skrive ind i den første pil i modellen på næste side, hvilke økonomiske ressourcer, din virksomhed har behov for, for at kunne levere de mål, som du sætter dig. I starten af virksomhedens udvikling vil de økonomiske midler til finansiering nok komme fra dine nærmeste cirkler, hvorimod det senere i virksomheden udvikling måske kommer fra investorerne, offentlige tilskud, lån fra vækstfonden, din bank eller lignende. Jo mere du tjener på salget af dit produkt eller din service, jo mindre afhængig er du af eksterne midler til at finansiere din virksomhed.

Uanset hvor meget eller hvor lidt du skal finde finansiering udefra, skal du altid være opmærksom på hvad formålet med de penge, du modtager, er. Er midlerne givet med samme interesse for bæredygtig virksomhed, som du har for øje? eller følger der krav, forventninger eller andet med, som kan have betydning for, hvordan du skal drive din virksomhed fremadrettet.

Hvad går pengene til?
Skriv i den anden pil, hvor de penge, der går ud af din virksomhed går hen. Det er udbetalinger til løn, leverandører osv.

Sender du pengene videre til virksomheder og mennesker, som står for de samme ting, du står for? Støtter du lokalt og investere du i andre bæredygtige iværksættere med dine penge? Det er måske ikke altid muligt at finde en lokal og/eller bæredygtig leverandør, men når du er opmærksom på det, er det mere sandsynligt, at du sørger for at holde muligheden åben, skulle der dukke en oplagt mulighed for et samarbejde op på et senere tidspunkt.

Din-oekonomiske-bundlinje

Den menneskelige bundlinje

De fleste virksomheder består i dag i meget høj grad af mennesker. Mennesker som driver virksomheden, mennesker som udvikler og producere produktet eller servicen i virksomheden, mennesker, som producerer materialer eller services til virksomheden, mennesker som leverer produktet eller servicen ud til slutbrugeren, mennesker som er inde i virksomheden, men om alle de mennesker som påvirkes direkte eller indirekte af virksomheden drift.

Set oppefra er det samlede billede af mennesker involveret meget komplekst. Derfor er det vigtigt for en bæredygtigt virksomheden at forholde sig til den menneskelige bundlinje i alle virksomhedens enkelte transaktioner. Det kan være en idé at lave et simpelt mind map, som illustrere hvem der påvirkes af en given aktivitet, internt såvel som ekstern. Er det en negativ eller positiv påvirkning? Hvilket parameter kan vi ændre på? 

 

Du bør derudover forholde dig til spørgsmål som for eksempel:

  • Tilbyder vores leverandører deres medarbejdere gode ansættelsesforhold og hvordan kan vi påvirke det?
  • Giver vi plads til alle typer af mennesker i vores virksomhed, og er der nogle mennesker som vi vil/kan gøre plads til?
  • Hvilket forhold tilbyder vi vores medarbejdere økonomisk, helbredsmæssigt og socialt?
  • Hvordan påvirker vi vores kunder? Hvordan kan vi skabe merværdi for dem med vores produkt eller service?
  • Hvordan påvirker vi vores lokalsamfund og kan/vil vi gøre mere?
  • Er der perspektiver, religioner, kulturer, nationaliteter, som kan være relevante for vores virksomhed, som ikke repræsenteret i vores organisation?

Øvelse: Hvad er din menneskelige bundlinje?

Udfyld modellen med de mennesker, som påvirkes af de aktiviteter, som findes i din virksomhed. Skriv evt. ind med forskellige farver, som indikerer, hvor du har direkte eller indirekte indflydelse. Måske er din virksomhed så lille , at du lige nu ikke føler, at du kan stille krav til en leverandør. Men det skader jo ikke at spørge . og så kan du på sigt overveje at ændre hvem du samarbejder med, hvis de ikke lever op til dine forventninger om at drive en sund og bæredygtig forretning.
Din-menneskelige-bundlinje

Den miljømæssige bundlinje

Alle virksomheder påvirker på den ene eller anden måde miljøet. Det gælder uanset om du producerer et fysisk produkt, leverer en online service, en digital platform, om du har en butik eller du fysisk kommer ud til dine kunder. En bæredygtig virksomhed forholder sig til sin miljøpåvirkning og tager aktivt stilling til, hvordan man kan afbøde eller afhjælpe påvirkningen.

Først skal du se på hvordan tilblivelsen af dit produkt påvirker miljøet. Bliver produktet produceret af råmaterialer – altså nye materialer som tages fra naturen – eller af genbrugte materialer? Hvordan behandles materialerne under tilblivelsen? Hvordan produceres produktet? Hvor meget CO2 forbrændes og hvor meget energi forbruges? Hvis du leverer en digital platform eller service, hvilke energikilder er du så afhængig af for at kunne levere din service? Hvis du har en butik, hvor får du så elektricitet fra, hvordan sorterer du dit affald, hvor køber du dit interiør?

Du skal også se på geografien i dine aktiviteter. Hvordan og hvor langt bliver materialerne transporteret før det ankommer til din produktion/butik/webshop? Hvordan og hvor langt bliver det færdige produkt transporteret ud til kunden?

Dernæst skal du se på hvordan dit produkt påvirker miljøet, når det når slutningen af sin livscyklus. Altså når dit produkt går i stykker, er spist, brugt eller forældet. Kan du allerede i designfasen indtænke, hvordan produktet skal tages fra hinanden igen, når dets ‘liv er slut? Kan du pakke dit produkt ind på en måde, så det er nemt for slutbrugere at skille delkomponenterne ad, når det skal affaldssorteres? For både emballage og selve produktet er det en fordel allerede i produktudviklingen at overveje, hvordan din bæredygtige slutbruger skal forholde sig til dit produkt, hvis det går i stykker eller ikke mere har værdi for brugeren. På den måde tager du ansvar for dit produkt i hele dets livscyklus og sikrer, at det ikke ender som skrald i naturen eller på forbrændingen, hvis det kunne have været indgået som genbrugsmateriale i et andet, nyt produkt.

Lige som med de andre bundlinjer, skal du selvfølgelig ikke kun se på hvordan du med dit produkt eller service påvirker miljøet. I alle dine aktiviteter skal du overveje hvilket aftryk dine handlinger efterlader. Det inkluderer blandt andet:

  • Transport til og fra arbejde 
  • Rejser til og fra kunder 
  • Rejser til og fra leverandører og samarbejdspartnere 
  • Restaurantbesøg
  • Frokostordning 
  • Affaldssortering på kontoret 
  • og meget, meget mere.

Øvelse: Hvad er din miljømæssige bundlinje?

Udfyld de fire kasser for den miljømæssige påvirkning fra din virksomhed. Hvilke materialer og ressourcer indgår i produktionen? Hvilke ressourcer indgår i den daglige drift (transport, frokost mv.)? Hvordan fordeler dine aktiviteter sig geografisk? Og hvad sker der med produktet og materialerne, som det består af, når produktet når slutningen af sin livscyklus?

Det handler ikke om at have alle svarene – men det handler om at du får overblik over alt det der sker i din virksomhed, så du med tiden kan tage fat på at optimere ifht. hvad du gerne vil prioritere og lægge vægt på i din bæredygtige virksomhed.

Miljoemaessig-paavirkning

Øvelse: Udfyld din bæredygtige forretningsmodel

Du skal nu udfylde din bæredygtige forretningsmodel. Der vil med stor sandsynlighed være en del ting, som du gætter dig til lige nu. Input i modellen, som er baseret på antagelser. Input, som slet og ret er gode intentioner, men som du lige nu ikke aner, hvorvidt overhovedet kan lade sig gøre, er rentable eller hensigtsmæssige i forhold til din idé. Derfor kan det være en god idé at arbejde med forskellige farver, når du skriver ind i modellen – enten forskellige tuschfarver, eller forskellige farver post-it notes, så du kan se om dine input er baseret på:

  • Viden, erfaring, hypotesetests
  • Gæt, gode intentioner, antagelser, forhåbninger

På den måde kan du løbende arbejde med modellen efterhånden som du får testet dine antagelser, får ny viden og nye indsigter. Hvert afsnit nedenfor repræsenterer ét felt i modellen. Vi har listet dem i en rækkefølge, som vi mener giver god mening for de fleste, men spring endelig rundt og udfyld felterne, som det bedst giver mening for dig.

 

Værditilbud 

Det giver ofte mest mening at starte med at indsætte din idés værditilbud. Her kan du med fordel se på din værdi tilbudsmodel. Hvilke(t) værditilbud viste sig at være de absolut vigtigste for dine kunder, da du testede dine antagelser? Skriv det ind i det midterste felt i modellen. Her er det også en god idé at notere, hvordan dit værditilbud relaterer sig til bæredygtighed. Løser det et problem, som eksisterende produkter/services ikke tidligere har adresseret? Eller opfylder det et behov på en mere bæredygtig måde end tidligere løsninger har gjort? Hvilken positiv effekt vil din løsning have på samfundet? Hvilken negativ effekt forsøger din idé at afhjælpe?

 

Impact 

Dette er uden tvivl modellens vigtigste felt. Men det behøver ikke være så kompliceret. Hvilken forskel skal din virksomhed gøre for verden? Hvilken positiv effekt vil din virksomhed have? Til forskel fra værditilbuddet vedrører impact din virksomhed som helhed. Måske leverer du en service, som mange andre også leverer, men ansætter folk med PTSD og andre lidelser, som måske ville have sværere ved at finde arbejde, hvis din virksomhed ikke fandtes. Måske ligger din virksomheds forskel i fordelingen af overskuddet, som går til gode formål? Det kan også være en forandring, som din virksomhed forsøger at facilitere. F.eks. vil du gerne hjælpe flere børnefamilier med at spise mindre kød eller inspirere flere til at vælge deres sommerferie med omtanke for miljøet? Din virksomheds impact kan udvikle sig undervejs, men helt grundlæggende har du nok fra starten haft en god idé i maven om, hvad det er for en forskel du gerne vil gøre for verden med netop din virksomhed. Det skriver du ind i impact-feltet.

 

Kundesegment – hvem er dine kunder?

l du skrive ind, hvem din løsning skaber værdi for? Hvem er dine vigtigste og første kunder, som med størst sandsynlighed vil promovere din løsning for andre?

 

Kundekanaler – hvor sælger du henne? 

Gennem hvilke kanaler forventer du at kunne nå dit kundesegment? Hvilke kanaler bruger dine kunder i dag? Finder de deres ‘løsninger på nettet, på biblioteket, på hylden ved siden af mælken, på deres lokale café? Hvordan taler dine kanaler ind i dine kunders eksisterende, daglige rutiner? Hvilken påvirkning har dine kundekanaler på miljøet, mennesker og økonomien?

 

Kunderelationer – hvad er dit forhold til dine kunder?

Hvilken relation forventer dine kunder at have til dig, din virksomhed og dit produkt? Forventer de personlig service, online service, et fællesskab. automatiseret service?

Hvordan skaber du synergier med dine kunder? Hvordan kan du samarbejde med dine kunder, med de fællesskaber, som de indgår i og med deres lokalsamfund? Hvordan kan du samskabe med dine kunder?

 

Design-for-demontering 

Designer og udvikler du dit produkt, så det nemt og omkostningseffektivt kan tages fra hinanden? Når produktets livscyklus er tænkt ind fra starten, kan du sikre, at delkomponenter på sigt kan skiftes ud og derved forlænge produktets livstid, at produktets materialer kan genbruges eller affaldssorteres korrekt, når det ikke længere fungerer?

Hvis du udvikler en service, hvordan kan din service designes, så de ressourcer, der indgår i servicen kan genbruges, recirkuleres, optimeres? Kan tidligere undervisningsmaterialer genbruges, kan du optage dele på video, levere dele på webinar og spare transporten, kan det kundetilpasses, så tids- og ressourceforbrug kan tilpasses kunden?

 

Livscyklus 

Hvad sker der med dit produkt, når dets livscyklus ender? Hvordan kan dette tænkes ind i kunderelationerne og kundekanalerne på en effektiv og praktisk måde? Kan din løsning eller produkt genbruges, renoveres, indgå i andre produkter, omfordeles til værdi for andre? Hvordan kommunikeres produktets livscyklus til dine kunder og hvordan motiverer du dem til at sikre, at produktet ikke ender som restaffald, når det ikke længere fungerer eller skaber værdi for dem? Har produktets delelementer værdi for din virksomhed eller din kunde, når produktet ikke længere fungerer?

Er det en service du tilbyder, er der så ‘affald’ i forbindelse med levering af din service? Hjælper du kunderne med at flytte og slette data, når de ikke længere brugere din service? Er der en plan for nedlægning og genbrug af servere eller andet udstyr, som er en del af din virksomhed?

 

Nøgleaktiviteter – hvad er det vigtigste der skal ske for at dit produkt/service? 

Hvilke nøgleaktiviteter kræves der for at udvikle og producere dit værditilbud? Hvordan er bæredygtighed afspejlet i disse aktiviteter? Indgår der grønne teknologier eller CO2 neutrale processer? Er der fokus på diversitet, ligestilling og gode arbejdsforhold?

 

Nøgleressourcer – hvem eller hvad er det vigtigste i tilblivelsen af dit produkt/service? 

Hvilke nøgleressourcer kræves for at skabe dit værditilbud? Kræver det adgang til særlige genbrugsmaterialer, viden om eller erfaring med grønne teknologier?

 

Nøglepartnere – hvem er dine vigtigste leverandører eller samarbejdspartnere?

Hvem er dine nøglesamarbejdspartnere for at lykkes med din idé? Hvem er dine nøgleleverandører? Har du tænkt over hvordan du kan etablere samarbejder med andre, som deler din mission? Er der andre, som for eksempel arbejder for den samme forandring? Hvordan samarbejder du med dit lokale økosystem? Hvordan inddrager du lokalsamfundet omkring din virksomhed?

Økonomiske omkostninger Hvad er de vigtigste økonomiske omkostninger for at lykkes med din forretningsmodel? Hvilke ressourcer er de dyreste? Hvilke aktiviteter? Er der elementer i modellen, som på grund af de bæredygtige valg, fordyrer modellen?

 

Miljømæssige omkostninger

Hvilke miljømæssige omkostninger er der som resultat af din virksomhed? Er der ressourcer eller aktiviteter, som afhænger af ikke-vedvarende energi eller CO2-tunge processer? Genererer din virksomhed affald eller spild, som ikke kan genbruges eller potentielt skader miljøet? Hvor meget vand forbruges der i produktionen af dit produkt?

 

Menneskelige omkostninger 

Hvilke eventuelle menneskelige omkostninger er der i forbindelse med tilblivelsen af dit produkt/service? Kan du sikre, at alle mennesker involveret behandles retfærdigt får en rimelig løn, ikke belastes unødigt under arbejdet for dig?

 

Økonomiske indtægter 

Hvordan forventer du at tjene penge på din løsning? Er det et engangssalg, abonnement, honorar for leje af dit produkt eller en blanding? Hvad forventer du, at dine kunder er villige til at betale for din løsning? Hvad betaler de i dag for at få løst deres problem eller opfyldt deres behov? Er dine kunder villige til at betale mere for en bæredygtig løsning? Giver den bæredygtige profil særlige karakteristika, som påvirker prisen positivt (eller negativt)? Hvad er dine kunders eventuelle økonomiske motivation for at vælge din bæredygtige løsning fremfor en ikke-bæredygtig løsning?

 

Menneskelige fordele/gevinster 

Hvilke fordele er der for de mennesker, som er involveret i din virksomhed? Er der særlige sociale gevinster for dine medarbejdere, dine samarbejdspartnere, dine leverandører? Fremmer din løsning ligestilling, diversitet, rummelighed, inklusion? Giver din løsning muligheder for målgrupper, som ellers ikke ville have disse muligheder? Er der særlige positive gevinster for lokalsamfundet eller nærmiljøet (som dine kunder evt. også drager fordel af)?

 

Miljømæssige fordele/gevinster 

Hvilke positive effekter har din virksomhed på miljøet? Hvem drager fordel af disse miljømæssige gevinster? Genererer din virksomhed affald eller spild, som har værdi for andre virksomheder og derfor kan videresælges som råmateriale i et andet produkt? Det kan spare miljøet for unødigt spild og udvinding af nye råmaterialer.

Det er helt okay, at der er mange ting, som du slet ikke har forholdt dig til endnu, ikke ved eller simpelthen ikke finder relevant på det stadie, hvor du er lige nu. Den bæredygtige forretningsmodel skal hjælpe dig til at blive bevidst om alle de dele, som du med tiden skal have indsigt i og forholde dig til, når du udvikler din bæredygtige virksomhed.

Den-baeredygtige-forretningsmodel
zeal-logo
Et værktøj udviklet af zeal

DISIE GRØNT is supported by Tuborgfondet

Tuborgfondet-logo-toolbox