Scroll Top
19th Ave New York, NY 95822, USA

Oversigt over grønne acceleratorforløb

Oversigt over grønne acceleratorforløb

Din grønne startup har brug for at komme godt fra start og der er hjælp at hente ved at søge og tilmelde sig til et acceleratorforløb. Kvaliteten på forløbene er dog svingende og der er mange at vælge imellem. 

Acceleratorforløbene konkurrerer med hinanden om at tiltrække de mest interessante startups, ligesom der også er rift om pladserne hos de mest eftertragtede forløb og optagelsesprocessen kan være tidskrævende.

For at du hurtigere kan danne dig et overblik over de mest toneangivende acceleratorforløb til grønne impact startups i Danmark og norden, har vi DISIE lavet et overblik til dig her:

 

Ønsker du netværk og sparring indenfor forretningsudvikling og ikke ønsker at forpligte dig til et langt acceleratorforløb? Så kontakt DISIE, da vi tilbyder 1-1 sparring og har et netværk af fagpersoner. Du kan også blive en del af vores kontorfællesskab i København eller Aarhus, hvor du kan få adgang til og sparring med andre stiftere af startups, som er klar til at dele erfaringer. Kontakt os på office@disie.dk til en samtale.

1 // GreenUP Accelerator

GreenUP Accelerator er et 20 måneders langt accelerationsprogram for klimateknologiske startups, der arbejder med CO2-reduktion. Deres mål er at skalere klimateknologiske startups, der arbejder med løsninger og teknologier, der gør en forskel for at reducere CO2-udledningen. De tilbyder 75 timers gratis rådgivningstimer indenfor jura, bogføring, salg, markedsføring, organisationsopbygning, investeringer og produktudvikling. Derudover understøtter The Footprint Firm de deltagende startups med bæredygtige forretningsmodeller, ligesom acceleratorforløbet tilbyder beregninger af CO2e-emissioner på en livscyklusanalyse.

2 // +impact accelerator

Danske Bank, RISE og WeWork er gået sammen om at tilbyde impact startups et equity frit acceleratorprogram til nordiske impact startups med bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller. Programmet kører 2 gange årligt og har haft store profiler som GoMore og EatGrim med. Deres fokus er specielt indenfor agrifood og smart cities.

3 // Impact StartUp Nordic

Danmark, Norge, Sverige og Finland er gået sammen om et fælles acceleratorforløb. Ambitionen er at skabe en nordisk platform for erfaringsudveksling og fælles læring. Sammen landene imellem vil de gøre det nemmere for impact startups at vækste og skalere. Se mere om det nordiske samarbejde her.
I Danmark driver foreningen Den Sociale Kapitalfond acceleratorforløbet. Læs mere her.

4 // Norrsken

Inkubatoren er et af de største i norden indenfor impact startups og dem der er med får 125.000 $ og bliver matchet med en mentor og en erfaren stifter fra en succesfuld virksomhed. Iværksætterne bliver også budt indenfor i et globalt økosystem og netværk af investorer og andre samarbejdspartnere.

5 // BUSINESS MODELING PROGRAM

Virksomheden tilbyder et online program på seks sessioner med det formål at forberede impact startups til at bla. at blive matchet med investorer igennem forretningsudvikling. Programmet tager udgangspunkt i en coaching model til at understøtte iværksætternes intentioner om at vækste, gøre deres effekt målbar og profitabel.

6 // Accelerace

Virksomheden er en del af flere acceleratorforløb i Europa og investerer også selv i startups, ligesom de matcher industrien med startups. Et af deres acceleratorforløb er IMPACT Growth, som er et 3-måneders program, hvor hver startups får 100,000 equity frie kr., kursus, mentorskab og mulighed for at få en investering.

Accelerator-forloeb-acceleratorforloeb-pil

DISIE GRØNT is supported by Tuborgfondet

Tuborgfondet-logo-toolbox