Scroll Top
19th Ave New York, NY 95822, USA

10 råd til instagram

10 RÅD TIL INSTAGRAM​

At have en virksomhedsprofil på Instagram kan være tidskrævende og det bliver ofte nedprioriteret i forhold til andre opgaver. Men afhængig af din markedsføringsstrategi din grønne startup og målgruppe, så kan det være et nyttigt værktøj og en effektiv måde at konvertere interesse til salg både indenfor B2B og B2C.

 

Her får du 10 overskuelige råd til at tilgå Instagram og få mere ud af din tid på det sociale medie.

10 Gode råd til at anvende instagram i en grøn startup

1 // Instagram kan være sjovt! 

At være på Instagram kan være sjovt og det må gerne opleves, som en leg og give energi til dig og din grønne startup. Hvis ikke, at det er sjovt så overvej, hvordan det kan blive sjovt.
Det kan være lærerigt for din grønne startup at visualisere jeres visioner, ideer og produkter på en kreativ måde, og det giver et break fra det administrative og en fuld indbakke. Instagram skal ses, som et værktøj, som man kan bruge for at opbygge et community og interaktion med sin målgruppe. Det sker kun, når dine opslag opleves som relevante og har et klart budskab, klare værdier og tydeligt formål. Dit indhold skal være fængende, interessant og autentisk

2 // Sæt realistiske mål for antal opslag! 

Kend dine begrænsninger og overvej, hvad du har af tid og ikke har tid til. Start med at sætte realistiske mål op for antal opslag om ugen eller måneden fra din profil. Du kan evt. starte med 1 – 2 opslag om ugen. Måske er det næste at tilknytte en eller flere stories til dit opslag. Hvis du ikke har noget nyt at fortælle på din Instagramkonto, så vent med at sende opslaget ud indtil, at du har.

3 // Hvad gør andre grønne startups?

Undersøg hvem der er dine konkurrenter på Instagram og hvilke startups, som har samme produkt eller løsning, som det din startup tilbyder. Undersøg så, hvad der virker for dem og hvad der ikke virker. Lær af andres fejl og analysér, hvad de gør og hvor ofte de laver opslag. Du kan overveje, hvorfor nogle af opslagene får mange kommentarer og likes, og hvorfor andre opslag ikke performer lige så godt.

4 // Begræns dig!

Kvantitet vs. kvalitet; Lav hellere 2 opslag om ugen, hvor det du kommer med, er relevant for din målgruppe. Heller det end 7 opslag, hvor halvdelen af opslagene ikke taler til modtageren. Har du noget spændende at sige, en god historie eller noget sjovt at vise, så send opslaget ud. Du kan hurtigt føle dig tvunget til at poste en masse, hvis du lytter til de forskellige coaches indenfor området, men det har også tit den modsatte effekt på hvordan dine opslag performer.

5 // Ta’ springet

Selvom du skal begrænse dig, så er det også vigtigt at tage springet. Mange kan have svært ved at komme i gang med at lave opslag, da de ikke ved præcis, hvad der virker, men man skal også huske på, at ved at tage springet, så kommer der også en erfaring. Man kan ikke kun læse sig til succes på Instagram, men man skal prøve det af, reflektere, rette op og så prøve igen! 

6 // Valg af kamera

Det er vigtigt at bruge et kamera af en forholdsvis god kvalitet, og her snakker vi ikke nødvendigvis brug af et spejlreflekskamera. Du kan også bruge en nyere smartphone med et godt kamera i. Det giver også større autencitet at bruge sin smartphone, og som de sociale medier lige nu skifter kurs og at efterspørgslen efter autencitet frem for perfektionisme er det nye, så du skal ikke være bange for at det bliver for uprofessionelt med blot en smartphone. Autencitet medvirker til, at man som forbruger føler sig tilknyttet til afsenderen, dvs. din grønne startup og brandet bagved.

 En god idé er også at anskaffe sig enten et ‘ringlight stativ’, lampe, ‘tripod’ eller lignende alt efter behov. Et stativ, som du kan sætte din smartphone/kamera til, så du ikke altid er afhængig af, at nogen skal stå og filme og tage billeder. Ringlight kan bruges som ekstra lys, og er en nemt tilgængelig og billigt redskab. 

En tripod fås i mange udgaver, og nogle udgaver har arme, som både kan stå på en overflade, men som også kan sættes fast om noget og det giver derfor mange muligheder for position af kamera.

7 // Skabelon til Instagram

Skriv en god og fængende tekst, men hvad er det? Du skal fange læseren på det sociale medie, og du ser kun de to første linjer i et opslag på Instagram ved første kig, så brug pladsen effektivt, så modtageren får lyst til at få flere opslag fra din profil. Du kan vælge at bruge emojis, der passer til indhold, brand og stil og overvej om du kan starte dit opslag med et spørgsmål, dette lægger op til at modtageren kan interagere med jer og opslaget.

Eksempelvis kan du til et opslag med en drink spørge: ‘hvad er din yndlingsdrink?’ efterfulgt af en emoji der fester. Jo flere, der synes godt om dine opslag, jo flere der begynder at følge din profil, jo mere adgang har du til din målgruppe, hvor du senere kan konvertere følgere til kunder til din grønne startup. 

Du skal især huske hashtags på Instagram. Du kan starte med at bruge de samme, som dine konkurrenter bruger. Brug også hashtags til at beskrive dit indhold og dine værdier og glem ikke at lave et hashtag med din virksomhed. Fx. #disie.

8 // Lær af din data

Udnyt de gratis hjælpeværktøjer via din Instagram Konto, som funktionen “Indblik”. Her får du indblik i, hvordan enkelte opslag og stories performer. Du får at vide, hvilke personer og konti, som følger dig og, hvor mange personer, som følger og interagerer med dine opslag. Det er et værktøj, der giver dig en viden om, hvad content du skal lave mere af, og hvad der måske ikke fungerer for din grønne startup.

9 // Tal til den bevidste forbruger

Som grøn startup er det vigtigt, at kunne ramme den bevidste forbruger. Det er en kunst, at signalere sine værdier og dine kunder er forskellige også, når det handler om bevidsthed indenfor forbrug engagement indenfor bæredygtigt forbrug.

Ifølge Børsen kan man dele den bevidste forbruger op i 3 kategorier. Der er de “aktive forbrugere” som både er grøn i tanke og handling, og så er der de forbrugere der “søger” miljøbevidst og grønt, men ikke altid tager den beslutning og så er der til sidst skeptikeren og dem, der ikke er overbeviste endnu og kun tager få grønne valg en gang imellem, grundet økonomiske udfordringer og eller generelle livsbetingelser.

I sidst ende handler det om at være transparent overfor forbrugeren, være autentisk og turde være åben om virksomheden. Det skaber tillid mellem dig som grøn startup og forbrugeren, og du får lov at vise vejen via jeres åbne kommunikation.

Måden du kan være åben på er ved at vise produktionen i virksomheden indefra. Det viser, at I ikke har noget at skjule, men vigtigst af alt viser det, at du er bevidste om mange faktorer i jeres startup, og gerne vil være så bevidst grøn så muligt.

10 // Planlæg dine opslag

Der er store fordele ved at planlægge opslag på sociale medier frem i tiden og det er tidsbesparende kun at forholde sig til sociale medier få dage om ugen. Hos DISIE kan vi anbefale platformen Canva.com til at planlægge opslag, men ellers har Meta sin egen platform til at styre både Instagram og Facebook og platformen ‘Later’ er også hyppigt anvendt. 

Du starter med at lave opslagene, og så bestemmer du, hvornår opslagene skal sendes ud og platformen sender så opslagene ud automatisk for dig. 

Nogle af platformene er gratis, hvor andre tager en betaling. Til en start kan man også vælge at lave sit eget system, med et excelark sat op som en kalender. Så skal du selv sende opslag ud, men du kan bruge tid og planlægge dem en dag om ugen i stedet for at bruge flere af ugens dage på det.

DISIE GRØNT is supported by Tuborgfondet

Tuborgfondet-logo-toolbox