Scroll Top
19th Ave New York, NY 95822, USA

GUIDE TIL GRØNNE EVENTS

GUIDE TIL GRØNNE EVENTS​

Med denne guide vil DISIE GRØNT sætte fokus på, hvordan du som grøn startup eller eventarrangør bedst kan planlægge en event, hvor I er tro mod jeres brand og grønne værdier. Events kan anvendes strategisk i markedsføringen til at udbrede kendskab til jeres virksomhed og til at etablere partnerskaber.

6 gode råd fra disie grønt om at lave grønnere events

1 // REFUSE

Spørg jer selv om jeres materialer og teknik til jeres event er bæredygtigt produceret? Det kunne være pynt; overvej hvad pynten skal være, og hvor meget der giver mening. Måske kan I genanvende pynt til fremtidige events? Overvej, hvor jeres pynt kommer fra og om det er bæredygtigt produceret.

2 // REDUCE

Hvordan kan I skære ned på løsninger, som ikke er bæredygtige? I vil komme ud for, at der ikke findes en grøn løsning for et eller flere materialer til jeres event. Måske kan det løses på en anden måde?

3 // REUSE

Sørg for at de produkter I bruger inden og under eventen er genanvendelige. Bruger man f.eks. engangsservice af plastik til mad, så overvej om der findes andre varianter, som skåle af bambus eller om I nemt kan gøre jeres service ren og bruge det igen. Find her inspiration hos forhandler som Gågrøn fx. Der er mange alternativer på markedet i dag.

4 // REPLACE

Find bedre alternative og bæredygtige løsninger! Det kunne være badges til alle medlemmer i jeres startup, hvor DISIE fx vælger badges lavet af sukkerstivelse, som gør vores badges bionedbrydelige. I kan også vælge at leje en elcykel med lad til at transportere jeres materialer til jeres event, i stedet for at have en bil i virksomheden. Her kan vi anbefale at leje en elcykel af Silvan fx.

5 // RECYCLE

Sørg for at de materialer I ikke får brugt kan genanvendes. Det kan være madrester fra jeres event eller blomster og andet pynt. Sørg for at tænke alt det igennem inden eventen, så man ikke står og skal lave en hurtig løsning med oprydningen og ender med at smide værdifulde materialer væk, eller at god mad ender i skraldespanden. Måske kan jeres gæster aftage noget af maden, eller I kan overveje et samarbejde med Too Good To Go, Gratis Mad, Stop Spild af Mad eller Daka ReFooD. Der er mange og nemme løsninger derude.

DISIE GRØNT is supported by Tuborgfondet

Tuborgfondet-logo-toolbox