Likviditetsgrad

Likviditetsgrad er et nøgletal, der måler din virksomheds evne til at betale kortfristet gæld med de omsætningsaktiver, du har til rådighed. Det bruges af virksomhedsejere, bogholdere, banker og andre kreditgivere, fordi det siger noget om den kortsigtede økonomiske robusthed.

Hvis likviditetsgraden er lav, kan det være et tegn på, at din virksomhed risikerer at få problemer med at betale leverandører, moms, løn eller afdrag til tiden. Hvis den er høj, kan det omvendt pege på en sund buffer — men i nogle tilfælde også på, at der er bundet for mange penge i lager eller tilgodehavender.

Du bør derfor ikke bruge tallet alene. Likviditetsgrad giver mest værdi, når du læser det sammen med dit cash flow, din betalingstid fra kunder og udviklingen i din arbejdskapital.

Mange bliver usikre på forskellen mellem likviditetsgrad 1 og 2. Begge måler kortsigtet betalingsevne, men de ser på forskellige typer aktiver.

Likviditetsgrad 1

Likviditetsgrad 1 fokuserer på de mest likvide aktiver. Her ser du typisk på likvide beholdninger og tilgodehavender i forhold til kortfristet gæld. Tallet viser, hvor godt du kan dække dine forpligtelser uden at være afhængig af at sælge lager.

Likviditetsgrad 2

Likviditetsgrad 2 medtager hele omsætningsformuen, altså også varelagre. Den bruges ofte som det mere brede mål for likviditet og er den version, mange regnskabsbrugere refererer til, når de blot siger likviditetsgrad.

Hvorfor forskellen betyder noget

Hvis din virksomhed har meget lager, kan likviditetsgrad 2 se fornuftig ud, mens likviditetsgrad 1 er presset. Det er vigtigt, fordi lager ikke altid kan omsættes hurtigt til kontanter. I praksis kan en långiver derfor se mere kritisk på en flot likviditetsgrad, hvis den især bæres af varer på hylderne.

Du kan beregne likviditetsgrad direkte ud fra balancen i dit regnskab eller fra dit bogføringssystem. Det kræver, at tallene er nogenlunde opdaterede — ellers risikerer du at styre efter et misvisende billede.

Trin 1: Find omsætningsaktiverne

Tag tallene for likvide beholdninger, tilgodehavender, varelagre og øvrige kortfristede aktiver. Hvis du vil regne likviditetsgrad 1, skal du normalt holde lageret ude af beregningen.

Trin 2: Find kortfristet gæld

Medtag leverandørgæld, kassekredit, skyldig moms, A-skat, feriepenge og andre forpligtelser, der forfalder inden for 12 måneder.

Trin 3: Beregn og vurder

Divider aktiverne med den kortfristede gæld og gang med 100. Se derefter på udviklingen måned for måned, især hvis din virksomhed har sæsonudsving eller lange betalingsfrister. Her kan et godt likviditetsbudget være mindst lige så vigtigt som selve nøgletallet.

Der findes ikke ét universelt korrekt niveau for likviditetsgrad. Tallet skal læses i forhold til din branche, dine betalingsbetingelser, sæsonudsving og hvor let dine aktiver kan omsættes til kontanter.

Nogle bruger en tommelfingerregel om, at likviditetsgrad 2 omkring 150 eller mere kan være fornuftig, mens likviditetsgrad 1 ofte vurderes mere stramt, fordi den ser bort fra lager. Men det er kun pejlemærker — ikke garantier for sundhed eller kreditværdighed.

Branche betyder meget

En handelsvirksomhed med stort lager vil ofte se anderledes ud end en konsulentvirksomhed med få fysiske varer. Derfor kan sammenligninger på tværs af brancher være misvisende.

Långivere ser bredere end ét tal

Hvis du skal tale med bank eller andre finansieringskilder, vil de typisk også se på indtjening, gældsforhold og omkostninger. Vil du forstå, hvordan finansiering påvirkes samlet, kan du også læse mere om hvordan rente på erhvervslån spiller ind i den samlede belastning.

Hvis din likviditetsgrad er for lav, handler næste skridt sjældent om ét enkelt greb. Du får normalt mest effekt ved at arbejde med både debitorer, lager, omkostninger og finansiering.

1. Få pengene hurtigere ind

Stram kreditpolitikken, følg hurtigere op på forfaldne fakturaer og overvej delbetaling eller forudbetaling, hvor det passer til din branche.

2. Reducér kapitalbinding i lager

Gennemgå varer med lav omsætning, og undgå at binde unødigt mange penge i sortiment, der står stille.

3. Match finansiering med formål

Hvis du har brugt kortfristet gæld til langsigtede investeringer, kan det presse likviditetsgraden kunstigt hårdt. I nogle tilfælde bør finansieringen omlægges, så løbetid og aktiv passer bedre sammen.

4. Planlæg frem i tiden

Et tal i balancen er bagudskuende. Kombinér derfor opfølgningen med budgetter og scenarier, så du kan se problemerne før de rammer. Her kan du med fordel bruge både siden om cash flow i virksomheden og en mere detaljeret gennemgang af likviditetsbudgettet.